Save
Radisson Hotel Group er en af de hurtigst voksende og mest dynamiske hotelvirksomheder i verden. At være i stand til at differentiere os fra vores konkurrenter er en af årsagerne til vores succes, og vi sætter en ære i at udvikle os og skabe positive forandringer i vores branche. Vi har mere end 350 aktive hoteller over hele verden fordelt på 60 lande, og vores globale brands omfatter Radisson Collection, Radisson Blu, Radisson Red og Park Inn by Radisson.

Vores hovedkontor er placeret i Bruxelles, men IT-hovedkvarteret ligger af historiske årsager i København, hvortil vi søger en ny talentfuld IT-udvikler.

Talentfuld IT-udvikler til Radisson Hotel Group

- Vi søger en nysgerrig og alsidig IT-udvikler, der har lyst og potentiale til også at arbejde med BI-udvikling og blive en del af Radissons centrale IT-afdeling i København.

Jobbet og opgaverne

I denne nyoprettede stilling som IT-udvikler i Radissons IT-hovedkvarter i København, bliver du en del af en velfungerende og erfaren gruppe udviklere, der arbejder med udvikling, installering, konfigurering og applikationsdrift og -support af en række IT-løsninger, der benyttes på Radissons hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika.

I afdelingen arbejder vi med en lang række forskellige standard/ramme systemer, fortrinsvis baseret på Open Source teknologier, og dine opgaver vil være en blanding af nyudvikling, integrationsopgaver, vedligeholdelse, problemløsning og support til forretningsområder i hele den internationale organisation.
Desuden vil rollen indebære en del BI-udvikling, hvor du sammen med en erfaren BI-udvikler og et team af analytikere på hovedkontoret i Bruxelles leverer BI-data og BI-løsninger, der anvendes i hele organisationen.

Blandt de teknologier vi arbejder med kan nævnes, Java, Python, PHP, PL/SQL, Powershell, Perl. Desuden konsumerer og udstiller vi webservices via SOAP eller REST. På databasesiden anvender vi Oracle, MySQL, MS SQL, PostresSQL og Sybase IQ. PÅ BI-området er den primære platform SAP BO.

For at sikre en god indkøring i afdelingen, vil du efter en grundig introduktion få lagt en uddannelsesplan der sikrer, at du snarest bliver i stand til at påtage dig selvstændige opgaver og ansvaret for en del af applikationsporteføljen.


Dine kvalifikationer

Vi stiller ingen ufravigelige krav, men forventer at du er IT uddannet og/eller har en dokumenteret IT baggrund, da det allervigtigste for os er, at du er en initiativrig, ansvarsfuld, nysgerrig og selvstændig IT-udvikler, der trives med at arbejde med mange forskellige typer opgaver.

Optimalt vil dine tekniske kvalifikationer og erfaringer ligge indenfor flere af nedenstående områder:
  • IT-udvikling i Java, Python, PHP og/eller andre script sprog
  • Database udvikling/administration, herunder datamodellering og ETL
  • BI-relaterede udviklingsopgaver, herunder udtræk af data fra forskellige datakilder
  • Vedligehold og fejlfinding
I dagligdagen taler vi dansk/skandinavisk på kontoret, og desuden skal du effektivt kunne formidle og kommunikere på engelsk, som er koncernsproget.


Du tilbydes

Et spændende, udviklende og varieret udvikler-job på IT-hovedkontoret i en international og succesfuld hotelkoncern.

En personlig uddannelsesplan, der sikrer dig den nødvendige viden og faglig videreudvikling.

Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsplads.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedsforsikring og attraktive rabataftaler med koncernens hoteller.


Ansøgning

ISG Danmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse. Ansøgning og fyldestgørende cv sendes til application.bruhn@isg.com med ref.nr. 72.191 - send den snarest muligt, vi behandler ansøgninger løbende.
Hvis du ønsker at registrere din profil i vores cv-database samtidigt med din ansøgning, kan du bruge ansøgningsknappen - eller gå via ref.no. 72.191 på ISG career portal

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Bruhn hos ISG Danmark på michael.bruhn@isg.com eller telefon 2096 6510.

Besøg career.isg.com - Her kan du finde nye job over hele Europa hver dag.