Save

Om Combineering:

Combineering A/S er en privatejet dansk virksomhed med mere end 35 års erfaring i nyttiggørelse af industrielle restprodukter.
Combineering A/S har hovedkontor i Birkerød og kontorer i Sverige, Tyskland, Italien m.fl.
Combineering har specialiseret sig i udvikling af nye løsninger for nyttiggørelse af industrielle restprodukter, men arbejder også med traditionel trading af restprodukter.

Selvstændig og beslutningsdygtig administrativ HR-medarbejder til spændende virksomhed i vækst

Til nyoprettet stilling søger ISG Danmark på vegne af Combineering snarest en ildsjæl, der vil være med til at skabe struktur og rammer for den administrative del af HR samt være en god sparringspartner for ledelsen.

I forbindelse med Combineerings fortsatte kraftige vækst er der brug for en, som kan varetage de mange opgaver, som naturligt vil ligge i en HR-funktion.

Vi leder efter en kollega, der kan tage ansvar for at:


Deltage i rekrutteringer, heriblandt:
  • udarbejdelse af jobbeskrivelser i samarbejde med afdelingslederen
  • udarbejdelse af stillingsopslag
  • test og håndtering af ansøgere.
Håndtere personalejura, heriblandt:
  • håndtering af ansættelseskontrakter
  • administrativt arbejde i forbindelse med sygeerklæring, refusioner og lignende.
Sikre medarbejderudvikling, heriblandt:
  • sparring i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere
  • planlægning af kurser og udviklingsforløb for de forskellige teams i virksomheden i samarbejde med afdelingslederen
Forestå intern kommunikation, heriblandt:
  • ansvar for personalehåndbogen
  • personalenyt
  • planlægning og koordinering af MUS
Du vil i høj grad være med til at definere HR-rollen, således at den skaber mest værdi for virksomheden.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant baggrund i form af uddannelse og/eller erfaring med lignende arbejdsopgaver
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, både på dansk og engelsk
  • er energisk og har et positivt mindset
  • er god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • motiveres af selv at sætte rammerne og skabe værdi
  • har en høj grad af integritet
  • er struktureret, målsat, resultatorienteret og søger løsninger
  • er positivt indstillet overfor omstillinger og forandringer.

Combineering A/S tilbyder:

  • en funktion med ansvar og udviklingsmuligheder, hvor du i høj grad kan påvirke din egen arbejdsdag
  • et dynamisk, positivt og socialt ansvarligt miljø, hvor der er en fri tone og en familiær stemning.
Er du nysgerrig efter at vide mere om Combineering A/S kan du se mere her www.combineering.dk

ISG Danmark står for rekrutterings processen i forbindelse med denne ansættelse. Ansøgning og fyldestgørende CV sendes til application.svane@isg.com med ref.no. 73.084 - send den snarest muligt, vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte ISG Partner Maria Svane på 60 75 27 41 eller ISG Partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 40 26 06 03 Hvis du desuden ønsker at registrere dig i vores emnebank, kan det ske via dette link: ISG Karriereportal